AMD kommer med ny high-end CPU i år

Der bliver to versioner af AMDs kommende Polaris-arkitektur til grafikkort - Polaris 10 og Polaris 11. Den ene version skal sigte efter brug i tynde bærbare og billigere desktop-maskiner, mens den anden skal være AMDs nye high-end grafikprocessor i stand til at vinde nogle af de markedsandele, Nvidia sidder på. AMDs chef for grafikkort-udviklingen kalder den nye high-end processor for 'det største tekniske fremskridt, selskabet har gjort'. Polaris-serien kommer til at bruge HBM (high bandwidth memory) eller GDDR5 alt efter hvilket markedssegment, modellen sigter efter. Serien bygger på en 14nm FinFET produktionmetode, der skulle give en stor fremgang, når man ser på ydelse pr. watt. Det overordnede mål for AMD i år er at kunne levere konsol-agtige spiloplevelser på bærbare computere i 'let og tynd' kategorien.

Fejl i iPhone 6S viser upræcis batteriprocent

En fejl i iPhone 6S og 6S Plus kan forårsage upræcis visning af batteriprocenten, når brugeren manuelt skifter tidszone eller dennes tidszone ændres, når de rejser. På de berørte iPhones ses dette ved, at batteriprocenten ikke daler i takt med brugen af mobilen, hvilket leder brugeren til at tro, at batteriet er mere opladt, end det reelt er. Apple undersøger problemet og har måske en løsning på det i en af softwareopdateringerne iOS 9.2.1 eller iOS 9.3, som selskabet arbejder på lige nu. En midlertidig løsning på problemet er at genstarte mobilen og tjekke, at uret er sat til at indstille sig selv automatisk.

Udvist pakistansk it-ingeniør kan ende som rengøringsassistent i Sverige

http://karriere.jobfinder.dk/artikel/udvist-pakistansk-it-ingenioer-kan-ende-som-rengoeringsassistent-i-sverige-4060

Trods danske it-virksomheders efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft udviste myndigheder Aftab ur Rehman i november sidste år. Den svensk uddannede it-ingeniør har nu været nødt til at sende familien hjem til Pakistan og skal søge job samt bolig i Sverige.

Jobfinder