Google tager måske kontrol over Android-opdateringer

Ifølge analytiker, Richard Windsor, står Google på tærsklen til at ændre måden, Android-udvikling og ?opdatering håndteres. Ifølge Windsor, vil Google snart tage kontrol med firmware-opdateringer fra hardwareproducenterne. Udviklingen sker som følge af langsom opdatering fra hardwareproducenternes side, som lige nu gør, at mange Android-enheder ikke kan bruge Googles nyeste software. Ved at tage fuld kontrol over opdateringerne til operativsystemet kan Google sikre sig, at telefoner og tablets er i stand til at bruge Googles nyeste software. Proceduren vil være i stil med iOS og Windows 10, hvor producenterne af telefonen ikke kan lave nogen ændringer. Google har allerede vist tegn på et strammet greb omkring Android. Tidligere på måneden lancerede Google en ny udgave af Google Pay, som ikke virker på 'rooted' Android-enheder.

IBM har strategi og produkt klar til blockchain-teknologi

Potentialet for krypto-valutaer som Bitcoin har fået IBM til at udvikle dets bud på en samlet løsning (business solution) til håndtering af krypto-valuta. IBM's blockchain-as-a-service (BaaS) har ifølge selskabet været flere år under vejs og kan arbejde sammen med nuværende produkter som IBM z Systems, Watson Internet of Things platformen og Bluemix Garage. Dermd er IBM det andet virkeligt store it-selskab, som leverer BaaS - det andet selskab værende Microsoft, der offentliggjorde selskabets tiltag i oktover sidste år.

Blog: De største produkttrends i 2016: Kunden tager styringen

2015 var et år, hvor indbygget teknologi i højere grad gjorde produkter i stand til at være "informerede". Nye spillere med innovative produkter og services blev en del af markedet, og traditionelle forsyningskæder blev undermineret via de nye kanalers muligheder. Men først og fremmest var det året, hvor kunderne krævede et stadigt stigende niveau af individuelle løsninger, ikke bare inden for produkter og services, men også på tværs af hele indkøbs- og brugeroplevelsen.

Alvorligt hul i sikkerheden på utal af enheder og programmer

En fejl eller mangel ved en af internettets grundlæggende byggesten kan betyde, at tusinde af programmer og enheder er sårbare overfor angreb, der tager fuld kontrol. Sårbarheden blev introduceret i 2008 med 'GNU C Library'- en samling open source kode, der driver tusindvis af 'standalone applications' og de fleste udgaver af Linux - inkl. til routere og andet hardware. Funktionen getaddrinfo(), der tjekker domænenavne, indeholder en http://arstechnica.com/security/2015/08/how-security-flaws-work-the-buffer-overflow/ brist, der giver hackere mulighed for at få adgang til enheden eller programmet, når brugeren besøger et domæne eller en domæneserver kontrolleret af hackerne. Sikkerhedsbristen er også sårbar overfor 'man in the middle' angreb. Det gælder for alle versioner af open source biblioteket - glibc - efter v. 2.9. Der er udsendt https://sourceware.org/ml/libc-alpha/2016-02/msg00416.html, som lukker sikkerhedshullet.