Spar op til 50 % strøm med Opera – lover selskabet

Den norsk-udviklede browser, Opera, tilføjer en batterivenlig tilstand i seneste update. Selskabet hævder, at browseren i den nye tilstand vil belaste computerens batteri langt mindre end tidligere - med en strømbesparelse på op til 50 procent. Den besparelse er hentet ved forskellige optimeringer, f.eks. mindre aktivitet i badvedliggende tabs og ændringer af videoafspilning. Operas egen test viser, at batteriet på en bærbar med Windows 10 64-bit varer 49 procent længere, end når samme maskine gennemfører sammenlignelige opgaver i Chrome. I den evige kamp om markedsandele har Opera for nyligt indbygget https://newz.dk/opera-introducerer-browserintegreret-adblocker og en https://newz.dk/opera-kommer-med-indbygget-gratis-vpn i browseren.

KMD bygger ny cloud-service med 10.000 servere

https://www.version2.dk/artikel/kmd-i-gang-med-opbygge-en-sky-der-skal-huse-10000-servere-i-2017-758805

I den ene af KMD's maskinstuer står den sky, der er fremtidens platform for it-selskabet og inden for kort tid skal erstatte den store VMware-serverfarm.

Version2

Adblockers er falsk tryghed

Adblockers fjerner reklamer og forhindrer annoncører i at spore brugernes færden på nettet. Men prisen for de features kan være høj, mener Anja Bechmann, der er forsker ved Aarhus Universitet. Adblokere eller reklamefiltre fungerer effektivt på kort sigt, men kan, i de forkerte hænder, være åbne porte til at misbruge data. Under 'Internet Week Denmark 2016' sætter der bl.a. fokus på ad-blocking og dets konsekvenser for de digitale medieaktører såvel som brugerne. I 2015 benyttede 23 procent af danske internetbrugere ad-blocking. Men ifølge Anja Bechmann, der er forsker ved Aarhus Universitet og medlem af Rådet for digital sikkerhed kan den stigende brug af ad-blocking tjenester være en glidebane. 'Vi står med et virkelig stort dilemma her, for folk tror, at ad-blocking beskytter deres privatliv, fordi det virker effektivt mod de generende reklamer. Men teknologien bag tjenesterne er meget usikker. Så selvom ad-blocking tjenesterne ikke direkte registrerer brugernes data, så er muligheden der. Vi sætter derfor vores lid til et ret ukendt og ureguleret værktøj. Det giver mulighed for forholdsvist let at finde, købe og sælge data,' advarer Anja Bechmann, der understreger, at de tjenester, Aarhus Universitet har undersøgt, ikke sporer data i dag. 'Men det er jo mere eller mindre bare et held, at de opfører sig ordentligt. Det er der, indtil videre, ikke nogen, der beder dem om,' påpeger hun. Anja Bechmann kaster bolden videre til reklamebureauerne, som hun mener gør reklamer så larmende og genererende, at brugerne føler sig nødsaget til at benytte ad-blocking - og derved potentielt udlevere data om sig selv. 'I mine øjne er ad-blocking ikke en løsning. Det er et symptom på et irriterende landskab for brugeren, forklarer hun, og efterlyser virksomheder, der forlanger bedre reklamer.'

Graffiti-simulator til HTC Vive

Kingspray er et eksempel på, hvad virtual reality-headsettet Vive fra HTC kan byde på. Programmet er en VR-graffiti-simulator, der fungerer som andre VR-tagneprogrammer som Tiltbrush, men fokus er på tegne- eller sprayteknikker fra graffitiens verden af spraydåser. Derfor ændres resultatet f.eks. alt efter, hvor tæt man er på den virtuelle væg, når man sprayer, og malingen kan løbe som i virkeligheden. Kingspray inkluderer også radiostattioner, så man har noget at lytte til, mens kreativiteten flyder. Kunstværkerne kan gemmes, flyttes rundt og deles. Klik på 'Gå til kilde' for at se en video af Sprayking.

Western Digital køber SanDisk for 19 mia. dollars

Verdens største producent af harddiske og lignende, Western Digital, bliver nu større. Selskabet køber SanDisk til en pris på 19 milliarder dollars. Alle lov- eller regulatoriske krav skulle være på plads, så overtagelsen træder i kraft i morgen, torsdag. Midt i marts stemte SanDisks aktionærer for et salg. SanDisk producerer blandt andet usb-stik, flash hukommelse, SSD'er til notebooks og forskellige komponenter til Apple og Nvidia.

Login til 272,3 millioner e-mailkonti til salg

På russiske websites kan man købe sig til kodeord, der giver adgang til 272,3 millioner e-mail-konti. Den store mængde konti stammer primært fra den populære russiske e-mailtjeneste, Mail.ru, men også Google, Yahoo og Microsoft er blandt tjenesterne med flere millioner konti. 57 millioner konti er fra Mail.ru, 40 millioner er fra Yahoo, 33 millioner er fra Microsoft, og 24 millioner er fra Google. Derudover er en række tyske og kinesiske tjenester også ramt. Sikkerhedsfirmaet Hold Security har opdaget lækagen, lige som det tidligere har opfanget lækager fra Adobe og supermarkedskæden Target. Det kunne være tid til at overveje et skift af kodeord.