Anon DDoSer Storbritanniens centralbanks mailserver

I fredags lukkede Storbritanniens centralbanks e-mailserver på grund af DDoS-angreb. Bag angrebene stod hackergruppen Anonymous, der senest har rettet skytset mod omkring 20 internationale banker. Ifølge IBTimes var seks internationale bankers websites nede i kortere perioder torsdag-fredag, skriver Version2. I samme række af angreb, under navnet 'Operation OpIcarus', er Iraks centralbank det seneste offer, skriver Anon News. I forhold til andre angreb, der har været rettet mod bankers hjemmesider, gik Anon i det britiske tilfælde mod mailserveren. Næste store fokusområde for Anonymous skulle være Paypal, det amerikanske aktiemarked (NASDAQ) og Børsen i New York (NYSE).

Tre internet-pionerer hædret ved awardshow

Tre personer, der på hver deres måde har gjort en forskel for internettet, blev i sidste uge hædret ved Internet Pioneer Awards under årets Internet Week Denmark. Tre priser blev uddelt inden for kategorierne 'Services og applikationer', 'Teknologi' samt 'Rethink'. Vinderen af Teknologi-prisen blev Bjarne Stoustrup, der som opfinder af programmeringssproget C++ har sat sit mærke på hver eneste computer, mobiltelefon, router etc. i hele verden. 'C++ er jo ikke lige det første, man tænker på, når man siger 'internettet'. Her er Google og Amazon osv. jo lidt mere eksotiske. C++ er lidt ligesom med rengøring - når man er færdig kan ikke se det, men det er helt nødvendigt. Derfor er det også dejligt at blive anerkendt for sit arbejde med sådan en pris,' lød det fra Bjarne Stoustrup. Prisen i kategorien Services og applikationer gik til Camilla Ley-Valentin og Martin Pronk, der er nogle af kræfterne bag Queue-it. Queue-it er den løsning, der forhindrer et website i at gå ned samt skaber en struktureret kø, når tusindvis på en gang f.eks. vil tjekke deres selvangivelse eller købe Justin Bieber-billetter. I kategorien Rethink gik prisen til Kirsten Sydendal. Som initiativtager til Facebook-gruppen Lolland Falster Lovestorm var hun med til at vise, hvordan sociale medier og menneskeligt engagement kan vende en shitstorm til en lovestorm.

iOS-opdatering låser iPads

Den seneste iOS-opdatering (iOS 9.3.2) lader til at låse iPads. Folk skriver på Twitter om, hvordan de https://twitter.com/search?src=typd&q=%40AppleSupport%20ipad%20pro efter gennemført opdatering. Flere brugere får følgende besked, når de vil tilslutte enheden til iTunes: 'The iPad could not be restored. An unknown error occured (56).' Opdateringen skulle lukke nogle sikkerhedshuller ved iPhone 6s og iPhone 6s Plus-telefoner med iOS 9.3.1, hvor man kunne få adgang til kontakter, beskeder, indstillinger og e-mails.

Firefox overhaler Microsofts browsere på desktop

Mozillas browser, Firefox, har med en ganske lille margin overhalet Microsofts to browsere, Explorer og Edge, i markedsandele på desktop. Det melder StatsCounter. Firefox står i målingen for 15,6 procent markedsandel, mens Internet Explorer og Edge sammenlagt tegner sig for 15,5 procent. 'Microsoft havde måske forventet et løft i markedsandel som resultat af lanceringen af Windows 10 med Edge, men det er endnu ikke sket,' udtaler CEO hos StatCounter, Aodhan Cullen. Alt imens Microsoft og Mozilla ligger i tæt kamp, er Google langt foran med en markedsandel for Chrome på 60,1 procent.

Analyse rejser kritik: Knap halvdelen af danske virksomheder er blevet hacket succesfuldt

43 pct. af de it-sikkerhedsansvarlige i nogle af Danmarks største virksomheder svarer i en rundspørge fra KMD, at deres firma er blevet hacket succesfuldt. Virksomheder er ikke gode nok til at holde hackere ude, lyder kritikken.

https://www.version2.dk/artikel/analyse-rejser-kritik-knapt-halvdelen-af-danske-virksomheder-er-blevet-hacket-succesfuldt
Version2

Anonymous: Vi har hacket Storbritanniens centralbank

https://www.version2.dk/artikel/anonymous-vi-har-hacket-storbritanniens-centralbank-766781

Hackergruppen Anonymous lukkede i fredags Storbritanniens centralbanks e-mailserver ned som resultat af et ud af en række DDoS angreb, de har ført mod på internationale banker i de senere dage. Anonymous påstår, at de i alt har hacket i omegnen af 20 internationale banker.

Version2

Virtual reality forvandler mænd til piger

Kunstig simuleret virkelighed har nået et teknologisk niveau, som har gjort den interessant for film­kunstens historiefortællere, heriblandt danskerne Johan Knattrup Jensen og Mads Damsbo. I deres film »Ewa« kan en midaldrende journalist opleve at blive genfødt som en 14-årig pige.

Foto: