Dropbox vil vise alle cloud-filer, også uden sync

Dropbox kommer med en software-ændring, der nu vil vise alle filer og Dropbox-folderen - også de der kun er gemt i clouden og ikke synkroniseret ned. Hvis du er en af de Dropbox-brugere, der har slået selective sync til for at undgå at bruge hele din harddisk på dit Dropbox-indhold, kan du glæde dig til denne opdatering, der nu gør det markant nemmere at få adgang til disse filer. I dag er en Dropbox ofte på 1TB af størrelse, langt mindre end mange har af harddisk eller SSD drev. Derfor vælger flere, hvis de har fyldet deres Dropbox op, at slå selective sync til. Med det nye tiltag fra Dropbox, bliver det muligt at trække filer ned on-demand. Filer, der kun findes i Dropbox-cloud, vil få et nyt 'sky'-ikon; når filen tilgås, vil Dropbox downloade filen, åbne den til eventuelle programmer og slette den lokale kopi igen bagefter. Der er umiddelbart ingen forlydender om, hvordan denne nye feature vil virke med indekserings-værktøjer, f.eks. Spotlight i OSX.

Google og Microsoft slutter fred

Det skal være slut med langstrakte retssager mellem de to store it-selskaber, Google og Microsoft. De to selskaber har besluttet at afslutte alle verserende retssager og vil i stedet for fremtiden klare konflikterne gennem konkurrencen på markederne - hvordan det så end skal ske i praksis. De to selskaber understreger, at der stadig konkurreres, men at det fra nu vil ske gennem produkterne i stedet for retssalene. De to selskaber udtaler til Computerworld: Microsoft har indvilget i at tilbagetrække selskabets regulatoriske klager over Google, hvilket afspejler vores nye juridiske prioriteringer. Vi vil fortsætte med at fokusere på at konkurrere. Samme melding kommer fra Google. Vores selskaber konkurrerer indædt, men det skal fremover ske på grundlag af vores produkter og ikke i retssalene. Derfor er vi nu blevet enige om at tilbagetrække alle juridiske anklager mod hinanden. For fire dage siden http://arstechnica.com/tech-policy/2016/04/microsoft-drops-antitrust-complaint-against-google-in-brussels/, selskabet ellers havde været frontløber for. Dette omhandlede Googles eventuelle misbrug af markedsandel på det europæiske marked for søgemaskiner. EU's kommisær for området, Margrethe Vestager, udtaler dog, at sagen fortsætter. For et halvt år siden indgik Google og Microsoft en aftale om at droppe stridighederne omkring 20 patenter.

Chrome runder én milliard i månedlige mobilbrugere

Seneste kvartalsregnskab fra Google viser, at selskabets browser, Chrome, nu har rundet 1 milliard-mærket for aktive mobilbrugere om måneden. Googles chef, Sundar Pichai, fortæller, at over halvdelen af brugerne tilgår selskabets programmer via mobile enheder. Derudover viser regnskabet en stigning i profit på 17 procent til i alt 20,3 milliarder dollars. Dette kunne være blevet endnu højere, hvis dollarkursen ikke var steget i forhold til andre valutaer. Konkurrenten Microsoft http://money.cnn.com/2016/04/21/technology/microsoft-earnings/index.html, mens det samlede billede her dog er noget dårligere med et fald i indtjeningen på 25 procent.

Billige, brugte switches og manglende firewall gav frit spil i bank

Centralbanken i Bangladesh blev tidligere på året hacket, og kun fodfejl fra hackerne gjorde, at banken ikke endte med at miste tæt på en milliard dollars. På den tekniske front var sikkerheden langt fra optimal. Centralbanken havde ingen firewall og brugte switches til en pris af 10 dollars stykket. Det setup gjorde forbrydelsen nemmere at gennemføre, mens det billige udstyr nu også er med til at gøre opklaringen sværere. 10 dollars-udstyret samler nemlig ikke samme mængde af information som meget dyrere alternativer. 20 udlændinge er identificerede som modtagere af nogle af de stjålne penge, mens personerne, som udførte hacket, stadig er ukendte. Mens gerningsmændende endnu ikke er fundet, blev selve gerningen stoppet, inden hele beløbet på 951 millioner dollars var overført. I stedet endte banken med et tab på 81 millioner dollars, som blev overført til konti i Filippinerne og videre til kasinoer dér. De fleste af de penge mangler stadig. En talsperson fra Verdensbankens sikkerhedsafdeling vurderer, at en håndfuld centralbanker i udviklingslande har samme niveau af sikkerhed - eller usikkerhed.