Apple noterede flest sårbarheder i software i 2015
Apple er det it-selskab, der har noteret flest sårbarheder i produkterne i løbet af 2015.
Det er blevet til 654 registrerede sårbarheder noteret i http://www.cvedetails.com/top-50-vendors.php?year=2015. Det er fire skridt op ad listen for Apple, der i 2014 indtog femtepladsen.
Til sammenligning har Microsoft noteret 571 sårbarheder i 2015.
Tallene kan dog ikke bruges til at sige hvilket selskab, der er mest usikkert at bruge. Producenterne har ikke samme antal produkter, og disse kan ikke sammenlignes én til én. Der kan også være forskellige måder at klassificere sårbarheder på fra den ene til den anden producent.