Apple undskylder og sender opdatering ud til ‘Error 53’

Som vi https://newz.dk/error-53-g-r-iphone-6-ubrugelig, bliver nyere iPhones låst, hvis man skifter den originale hjem-knap ud med en uoriginal men ellers fungerende knap. Dette kan f.eks. ske. hvis man får skiftet knappen hos en uautoriseret reparatør. Nu undskylder Apple og sender en opdatering ud til iOS (9.2.1) gennem iTunes. Opdateringen vil genoprette telefoner, der er blevet låst med en 'Error 53' som fejlmeddelelse, og forhindrer fremtidig låsning på baggrund af en uoriginal hjem-knap. Derudover ligger der nu https://support.apple.com/en-us/HT205628 med yderligere forklaring og hjælp til reparation af telefonen. Error 53 skulle kun forekomme, når man opdaterer via iTunes.

Pentagon installerer Windows 10 på 4 millioner PC’er

Alle Pentagons PC'er opgraderes til Windows 10 inden for de næste 12 måneder. Microsoft udmelder, at Windows 10 har fået sin største kunde til dato. Pentagon har haft tradition for at vente med opgradering af deres systemer, til operativsystemet er stabilt, og fejl og mangler er blevet udbedret. I de senere år er det begyndt at udgøre en større sikkerhedsrisiko at vente med opgraderingen, da hackere er blevet hurtige og dygtige til at finde sikkerhedshuller. Windows 10 kommer med flere sikkerhedsfunktioner bl.a. Windows Hello, som er et indlejret biometrisk sikkerhedssystem. Pentagons nuværende scannere til iris og fingeraftryk er eksterne tilføjelser, som udgør en potentiel sikkerhedsrisiko. 12 måneder er en kort tidsramme, da mange af Pentagons maskiner er besværlige at opgradere, eftersom flere af dem befinder sig på ubåde, fly og i krigszoner. Microsoft nyder godt af den nye beslutning fra Pentagon, da den kan hjælpe med at overbevise andre firmaer om at opgradere til Windows 10.