FOTOS: Danmarks første letbanetog i produktion

Danmarks første letbanetog Variobahn er sat i produktion på en fabrik i Tyskland. Letbanetoget skal blive en del af Aarhus Letbane, som leveres af konsortiet Stadler/Ansaldo STS. Stadler, der har leveret letbanetog til blandt andet Bergen, står for produktionen af letbanetogene, imens Ansaldo STS, der har stået for den danske metros infrastruktur, leverer infrastrukturen til letbanen. Ifølge Claus Rehfeld Moshøj, direktør for Aarhus Letbane I/S, var det afgørende, at teknologien var gennemprøvet og en bonus, at begge firmaer har erfaring med skandinavisk vejr. Letbanen skal efter planen være klar til at køre i 2017.