Synspunkt: Efter slettekaos i politiet: Hvorfor stiller retten strengere krav til mig, end politiets systemer?

Som skønsmand for domstolene får jeg jævnligt en ekstern harddisk eller en computer udleveret fra en af sagens parter. Andre gange er jeg med som it-sagkyndig ved en fogedforretning. Det er der, fogeden møder op hos den, som sagen handler om, for at få adgang til computere og data. Adgangskoden bliver ikke altid udleveret med det samme. Den er glemt, lyder det. Adgangen får vi som regel alligevel. Fælles for begge situationer er, at indholdet kan afgøre sagen. Og at spørgsmålene fra modparten altid er de samme, når vi når til retssalen: Hvem har haft disken? Hvornår blev kopien taget?