Foto: Thomas Lekfeldt
Grøn omstilling sker på vejen
Socialdemokratiet og de Radikale har foreslået at give en økonomisk håndsrækning på 20.000 kroner til 1.000 købere af elbiler. I alt 20 millioner kroner. Det er for uambitiøst! Nye teknologier – elbiler, hybridteknologier, brint og en række andre løsninger – er en del af fremtidens transport. Men hvis vi virkelig ønsker at gøre noget ved transportens CO2 udledning og ikke bare sende signaler, så skal det ske med udgangspunkt i virkeligheden ude på vejene. Og der er kun ganske få elbiler derude endnu. Støtte til 1.000 af slagsen vil således kun have symbolsk karakter.