Samsung klar med musik-app til MarshMallow

Har man en Samsung Galaxy-enhed, der kører Android Marshmallow, kan man nu bruge en ny musik-app fra Samsung. Den afspiller MP3, WMA, AAC og FLAC formater og er indtil videre tilgængelig i en enkel betaversion. Samsung Music er indtil videre kompatibel med Android 6.0 eller nyere og kan køre på Samsung tablets, telefoner, smart-TV og ur.

Sony app: Streaming af film fra PlayStation til Android

Med den nye app 'PlayStation Video' giver Sony ejere af PlayStation 4, 3 og Vita mulighed for at streame videoindhold købt på PlayStation Store til Androidenheder. Det er også muligt at købe mere indhold direkte i appen. Det er første gang Sony giver PlayStationbrugere mulighed for at se deres indhold på andet end en Sonymaskine. Endnu mangler dog integration med PlayStation Vue - en ny streamingtjeneste fra Sony, som indtil videre har integration med iOS og Amazon Fire TV. Der er en 'Vue-afdeling' i Androidappen, men det er endnu uklart, om den vil blive brugt til reklame for Vue eller en senere integration.

Politiet køber software til sessionslogning – men it-kyndige kan omgå den

Der er et nyt aflytningssystem på vej til det danske politi, så man bedre kan bruge den data, der bliver indsamlet ved sessionslogning - hvis altså Folketinget vedtager en genindførelse af dette. Rigspolitiet vil af sikkerhedsmæssige grunde ikke oplyse om detaljer for systemet, http://www.version2.dk/artikel/politiet-implementerer-hemmeligt-system-der-kan-analysere-paa-logningsdata-659237. Chefen for politiets cybercrime-afdeling, Kim Aarenstrup, udtaler dog, at man med det nye system kommer på niveau med nogle af de førende lande inden for efterforskningsteknologi. Samtidigt viser en rundspørge blandt 170 fagfolk med høj viden om sessionslogning, at genindførelsen af en skærpet sessionslogning ikke vil være effektivt i forhold til at finde kriminelle. Det vil være alt for let at omgå logning. I undersøgelsen, der er udført af Ingeniørforeningen, svarer langt hovedparten af it-specialisterne, at de selv vil kunne omgå sessionslogning, og at it-kyndige i almindelighed vil kunne gøre det samme.

Tim Cook på forsiden af Time Magazine

CEO hos Apple, Tim Cook, kommer på forsiden af Time Magazine, der er på gaden den 28. marts. Dette er i forbindelse med et længere interview omkring den verserende sag mellem Apple og FBI vedrørende https://newz.dk/apple-naegter-fbi-bagdoer-til-san-bernardino-drabsmands-iphone. I interviewet insisterer Cook på Apples afvisning af kravet fra FBI om at få udarbejdet en modificeret iOS-udgave, der kan gøre det muligt at blive ved med at forsøge sig med adgangskoder, indtil det rigtige er fundet. Apple argumenterer for, at dette ville føre til en lavere sikkerhed for millioner af iPhone-brugere, og at selskabet er i sin gode ret med baggrund i USA's forfatnings første tilføjelse (Bill of Rights).

Forsvarets Efterretningstjeneste opretter talentskole for hackere

Der er et stigende behov for personer med talenter inden for IT og i dette tilfælde hacking. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) https://fe-ddis.dk/Job/Ledige-stillinger/Pages/hackerakademi.aspx, hvor IT-kyndige kan bruge og udbygge deres talenter til at teste forsvarssystemer. Målet er at gøre Danmark sikrere på den digitale front. Første skridt for ansøgere er et fire måneders udvælgelsesforløb et hemmeligt sted i København. De, der klarer sig godt her og samtidigt kan sikkerhedsgodkendes, bliver derefter en del af FE's Computer Network Exploitation. Her vil deres formelle arbejdsopgave være 'netværksindhentning', der dækker over cyber-spionage mod fremmede magter og terrororganisation som IS. Udvælgelsen af IT-eksperter - eller 'Blackhats' - inkluderer psykologer og FE's egne IT-eksperter og bygger bl.a. på Frømandskorpsets ekspertise inden for rekruttering.

PlayStation VR udkommer til oktober

Til oktober udkommer Sonys virtual reality headset, PlayStation VR, i Europa, Japan, USA og Asien. Under 'Game Developer Conference 2016' annoncerede Sony lanceringsdato og vejledende pris på headsettet. PlayStation VR kommer til at koste 399 Euro i Europa. Headsettet har en 5.7 tommer OLED-skærm med '1920 x RGB x 1080'-opløsning og ni LED'er til 360 graders tracking. Ifølge Sony er forsinkelsen i headsettets reaktionstid på under 18 millisekunder. PlayStation VR sælges uden Move controllers og PlayStation Camera, som er nødvendige for at bruge headsettet. Firmaets begrundelse er, at mange PlayStation 4-ejere allerede har kameraet. Sony lover, at 50 spil med VR-understøttelse udgives inden årets udgang. Et af spillene er en virtual reality version af 'Star Wars: Battlefront', som udgives eksklusivt til PlayStation VR.

Genbrug gamle smartphones som IoT-enheder

Interessen for 'Internet of Things' bringer hele tiden ny teknologi og enheder på markedet. Projektet 'Phonvert' har valgt at tage en anderledes tilgang til nye IoT-enheder ved at genbruge aflagte smartphones.'Phonverts' software gør det muligt at omdanne gamle smartphones til blandt andet køleskabskameraer, postkassekameraer eller babymonitorer. Softwareplatformen er open source, og alle er velkomne til at bidrage til projektet. Man kan dele sine idéer til genbrug af smartphones med 'Phonvert'-softwaren på Twitter med hashtagget #phonvert. Projektet startede som et forsøg på at mindske antallet af smartphones, som ender med at ligge og flyde i stedet for at blive genbrugt. Ifølge IDC, blev mere end 280 millioner smartphones udskiftet sidste år.