Kontrakt med CSC fornyet i 19 år uden udbud

Rigspolitiet har i 19 år valgt at fortsætte med CSC som it-leverandør uden at sende opgaven i udbud. Grunden er, at der stadig ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation af systemerne til at kunne sende opgaven i udbud, skriver Computerworld. Det er med andre ord ikke helt klart for udenforstående, hvilke opgaver CSC varetager for Rigspolitiet. Rigspolitiets Koncern IT har tidligere været i gang med det forberedende arbejde nødvendigt for at sætte opgaven i udbud - men man måtte opgive efter to år. Forklaring var bl.a., at mangelfuld dokumentation sammen med systemernes kompleksitet og aldrende teknologi gjorde, at det ville koste mere at sætte i udbud, end den forventede besparelse ved valg af anden leverandør.

Tip et talent: Flere it-virksomheder giver findeløn

http://karriere.jobfinder.dk/artikel/tip-et-talent-flere-it-virksomheder-giver-findeloen-3892

Jagten på de dygtigste it-hoveder spidser til. Et stigende antal danske it-virksomheder giver ekstra mønter til kollegaer, der anbefaler en dygtig kollega. »Det styrker sammenholdet«, lyder ét af argumenterne

Jobfinder

Samsung regner med prisfald på AMOLED skærme

Lige nu er Samsung Displays AMOLED-skærme cirka 30 procent dyrere end LCD-skærme, når det kommer til små- og mediumstore skærme. Men firmaet regner med, at prisen på førstnævnte i 2016 falder så meget, at forskellen kun vil udgøre 10 procent. Det skyldes færdiggørelsen af større produktionfaciliteter. Ifølge China Times passer den øgede produktionsmængde med Samsungs forventninger til en øget interesse for AMOLED, der skal konkurrere med andre teknologier som LTPS og IGZO ud over de billigere LCD-skærme. AMOLED-skærmene forventes at finde vej til flere smartphones fra bl.a. Huawei.