DDoS-angreb mod NemID skulle udstille systemets svaghed
Tre unge mænd var i går,https://newz.dk/retssag-mod-unge-der-ddos-ede-nemid-begynder-i-dag, i retten for i 2013 at have lagt adgangen til NemID ned via et DDoS-angreb.
De tre forklarede, at bevæggrunden var at vise, hvor sårbart Nets' NemID-system var på daværende tidspunkt. Ifølge en af de på anklagebænken, tog det kun to minutter at lægge NemID ned - og hurtigheden overraskede dem.
Alle tre erkender sig skyldige i angrebet mod NemID, mens to af de tre også erkender sig skyldige i DDoS-angreb på borger.dk, dsb.dk og rejseplanen.dk.
Ifølge anklageskriftet har lukningen af adgang til NemID berørt 3,8 millioner brugere i syv timer.
Anklageren vurderer straffen til seks-syv måneders fængsel, men samtidigt erkender anklageren, at sagen har været for lang tid under vejs, og derfor er man parat til at acceptere en betinget dom med vilkår af samfundstjeneste.
De tre sigtede er i dag i begyndelsen af tyverne.
Dommen afsiges torsdag d. 21. april.