Indisk producent lancerer verdens billigste smartphone

Det indiske selskab Ringing Bells lancerer Freedom 251, verdens billigste smartphone, som kun koster, hvad der svarer til 25 kroner. Freedom 251 er udstyret med Android-styresystemet Lollipop, har en fire-tommer skærm med 960 x 540 skærmopløsning, en 1.3 GHz quad-core processor og 1 GB RAM. Telefonen kommer med 8 GB hukommelse, men dette kan udvides op til 32 GB med et Micro-SD-kort. Freedom 251 kommer desuden med et års garanti. Den billige pris skyldes sandsynligvis, at der er givet tilskud til mobilen. Det er uvist, hvem der har givet tilskuddet til telefonen, men nogle mener, det er den indiske regering. Freedom 251 kan forudbestilles på smartphonens hjemmeside fra i dag, torsdag den 18. Februar. Interessen for forudbestilling har været så stor, at Ringing Bells? servere ikke kunne følge med. Lige nu arbejder selskabet på at få servicen til at køre optimalt igen.

Google udviser en vis støtte til Apple i San Bernardino-sag

Som https://newz.dk/apple-naegter-fbi-bagdoer-til-san-bernardino-drabsmands-iphone, kræver FBI, at Apple udvikler en speciel udgave af iOS, der giver mulighed for at få adgang til en ellers låst iPhone - mere præcist en iPhone 5c ejet af den ene gerningsmand bag terrorhandlingen i San Bernardino sidste år. Dette fik Edward Snowden til at reagere på Twitter, hvor han nævnte Googles stilhed omkring sagen. 'Dermed har Google valgt side - og det er ikke befolkningens,' skrev han. Googles direktør, Sundar Pichai, tager nu til genmæle på Twitter, hvor han skriver: '...at tvinge selskaber til at tillade hacking kunne kompromitere brugeres privatliv... Vi ved, at politi og efterretnigstjenester har store udfordringer med hensyn til at beskytte borgerne imod kriminalitet og terrorisme. Vi udvikler sikre produkter for at holde brugernes informationer sikre, og vi giver myndigheder adgang til data, når det sker på baggrund af retsmæssigt lovlige ordrer.' Han skriver desuden, at ovenstående er noget helt andet end at tillade hacking af kunders enheder og data, hvilket kunne skabe en problematisk præcedens.