Den nordiske storbank, Nordea, begynder i år at tage dens nye it-system i brug. Arbejdet før dette har været langt. Den gamle platform med alle dens knopskydninger har 20-30 år på bagen, og banken har måttet indse, at vedligehold ikke længere var en mulighed. Desuden har bankens afdelinger ikke haft samme platforme på tværs af landegrænserne, og flere forsøg på bedre integration er mislykkedes. Derfor sagde Nordeas bestyrelse for halvandet år siden 'ja' til at sætte gang i et fælles it-projekt, der i løbet af de kommende år skal tages i brug og erstatte årtiers gammel kode. Løsningen er blevet købt hos en ekstern leverandør til forskel fra tidligere tiders egenudvikling. Af 80 kandidater endte Nordea med at vælge schweiziske Temenos som leverandør - prisen kommer til at ligge omkring 7,5 milliarder kroner.

The Internet Archive har udgivet en samling af Windows 3.1 software på https://archive.org/details/softwarelibrary_win3&tab=collection. Ligesom med organisationens https://newz.dk/sikker-virusoplevelse-p-the-malware-museum kører Windows 3.1 programmerne i en DOSBOX-emulator direkte i browseren. Man kan prøve mere end 1.500 forskellige programmer, der er opdelt i kategorierne Games, Shareware, Toys og Productivity. Samlingen er skabt af Jason Scott, som gennem længere tid har opstøvet forskellig software fra CD'er til gamle netværkskort og applikationer. Opstår der uoverensstemmelser med firmaer bag programmer, som stadig sælges i dag, tager The Internet Archive filerne ned fra siden. Microsoft har givet tilladelse til fremvisning af deres produkter, som ikke er i salg længere.

Præsident Obama foreslår, at USA skal bruge 19 milliarder dollars på cybersikkerhed. Forslaget lyder på at bruge pengene på en række forbedringer, der vanskelliggør hacking af data fra privatpersoner, firmaer og offentlige instanser. Af de 19 milliarder dollars bliver 3.1 dedikeret til opdatering af gammelt computerudstyr hos de amerikanske myndigheder. Det ældre udstyr er blevet kritiseret for at være så outdated, at det er svært at sikre mod angreb. Forslaget kommer formentlig efter flere angreb, hvor det bl.a. lykkedes hackere at stjæle sensitiv data som Social Security numre, billeder af fingeraftryk og lægehistorik fra 'US Office of Personnel Management'. Ifølge Obamas tidligere cybersikkerhedsdirektør, Ari Schwartz, er der en god chance for, at præsidentens forslag går igennem.

Amerikanske 'National Highway Traffic Safety Administration' (NHTSA) har besluttet, at førersystemet med kunstig intelligens i Googles selvkørende bil kan anses som en legal fører af bilen. Kravet er lige nu, at de selvkørende biler er udstyret med bremsepedaler og rat, så det er muligt for en person at gribe ind, hvis det er nødvendigt. Google udtrykker dog bekymring omkring at give mulighed for menneskelig indgriben. Ifølge Google er der større risici forbundet med, at en person kan overtage styringen fra computeren og eventuelt reagere dårligere på en situation end bilen. For producenter af selvkørende biler er der stadig mange færdselslove, som besværliggør udvikling og testkørsel af bilerne. NHTSA vil muligvis sløjfe specifikke færdselssikkerhedsregler for selvkørende biler for at fremskynde udviklingen af køretøjerne.

PayPal vil ikke længere acceptere betalinger til firmaer, der tilbyder VPN og SmartDNS. Ifølge PayPal er ydelser, som kan sno sig uden om eksempelvis geoblokering, imod PayPals politik, da det blandt andet krænker copyright. Den canadiske VPN-udbyder, 'UnoTelly', modtog en e-mail fra PayPal, hvori UnoTelly blev gjort opmærksom på, at deres konto ved PayPal var lukket, fordi firmaet krænkede PayPals politik. Andre VPN- og SmartDNS-udbydere vil sandsynligvis blive ramt af samme behandling fra PayPal og skal finde betalings-alternativer for deres kunder. PayPals blokering omhandler firmaer, som tilbyder teknologi, der dekrypterer krypterede værker eller på anden måde omgår, fjerner eller deaktiverer en teknisk foranstaltning uden copyright-indehaverens tilladelse.

To forskere fra University College London har udarbejdet en metode til at cracke Bitcoins Brain Wallet kodeord 2.5 gange hurtigere end den forhenværende hurtigste metode. En af de mest almindelige metoder til at vælge kodeord til Bitcoin wallet er ved hjælp af Brain Wallet, som genererer et kodeord ud fra en frase, brugeren selv vælger. Brain Wallet bruger SHA-256 algoritmen, der genererer et 256-bit streng, som bliver brugerens kodeord. De to forskeres arbejde bygger på research udarbejdet af sikkerhedsforsker Ryan Castellucci, der på DEFCON 23 sidste sommer påviste, at Brain Wallet kodeord nemt kunne crackes. De fokuserede på secp256k1-algoritmen, der bruges i Bitcoins interne systemstruktur, og prøvede deres metode på en standard Amazon EC2 server. http://eprint.iacr.org/2016/103.pdf. Det lykkedes forskerne at finde frem til 18.000 Bitcoin Brain Wallet kodeord, hvoraf nogle var genereret fra sjove fraser som: say hello to my little friend yohohoandabottleofrum party like it?s 1999 dudewheresmycar Ser man på prisen, kan man i følge forskerne med ovenstående setup tjekke 17.9 milliarder 256-bit strenge (kodeord) for hver dollar brugt på leje af server.

Giganten vil skifte sin papkasse-VR ud med en stand-alone løsning.

Den populære fildelingstjeneste vil om kort tid tilbyde virksomheder garanti for at data bliver gemt på Amazon-servere i Tyskland.

Højesteret har endegyldigt frikendt den tidligere ejer og direktør i it-brokeren Comitel International, Peer Kølendorf, i en af Danmarkshistoriens største sager om momskarruseller.