Store huller i vores viden om hulledamer

Længe inden EDB-tidsalderens begyndelse med DASK som den første danskbyggede computer i 1958, foregik maskinel registrering og opbevaring af data ved brug af hulkort. Selvom det første hulkortsystem blev udviklet til den amerikanske folketælling i 1890, var det først 1950’erne, at teknologien fik sit gennembrud i de danske virksomheder. ‘Hulledamer’ var en ny titel for de operatører, som indtastede de data, der blev til huller på hulkortene. Og så er vi fremme ved den mail, Bagsiden har modtaget fra Nina Søndergaard, som kalder sig ‘historikernørd’.

En sidste Beatles-sang genskabt med kunstig intelligens

En sidste Beatles-sang er blevet lavet ved hjælp af kunstig intelligens og vil udkomme senere i år. Det siger Paul McCartney til BBC’s Radio 4-programmet Today, hvor han forklarede, at teknologien var blevet brugt til at ‘frigøre’ John Lennons stemme fra en gammel demo, så han kunne fuldføre sangen. Han fortalte ikke, hvilken sang det drejede sig om, men det er sandsynligvis en Lennon-komposition fra 1978 kaldet ‘Now And Then’, som John Lennon kort før sin død i 1980 havde indspillet på et kassettebånd, hvorpå der stod ‘Til Paul’.

Knips en spøjs teknisk løsning og vind en bagsidekop

Når du måske lige om lidt lukker computeren for sidste gang i et stykke tid, hilser af med kollegerne og drager af sted på en tiltrængt sommerferie, så hav lige Bagsiden i tankerne. For skulle du på din vej i det danske sommerland eller på dit skumle hotel i Langbortistan falde over en kuriøs teknisk løsning, som du vil dele med Bagsidens læsere, så husk at sende det til bagsiden@ing.dk. De bedste billeder præmierer vi med vores nye bagsidekop. Her kan du se nogle snapshots fra læsernes feriealbums fra tidligere år.