Blokering fra Oculus brudt

Det Facebook-ejede Oculus har, https://newz.dk/oculus-rift-forhindrer-brug-af-htc-vive, gennemført en opdatering, der betyder, at der ved opstart tjekkes for, om brugeren har et Oculus Rift-headset sat til computeren. Det har siden i fredags stukket en kæp i hjulet for de HTC Vive-brugere, som gennem Revive-appen, bruger Oculus-apps. Udvikleren af Revive, LibreVR, har dog været hurtig til at reagere. En ny udgave af Revive, der er lagt på GitHub, gør nu, at førnævnte tjek efter Rift-headset springes over. Samtidigt springer man nu også over de tjek, som skal sikre, at man har en lovlig kopi af den app, man vil bruge. Det åbner op for en brug af Revive, som udvikleren med egne ord helt ikke ser ske. 'Jeg ønskede virkelig ikke at gå ned af denne sti, men jeg føler, der ikke er andre muligheder... ...jeg støtter stadig ikke piratkopiering, brug ikke dette library til ulovligt kopierede apps.' - https://github.com/LibreVR/Revive/releases/tag/0.5.2.

En halv million hackere er hacket

Nulled.io, der er et hackerforum, er blevet hacket af ukendte gerningsmænd. Dermed er over en halv million brugerkonti nu åbne for enhver, der er interesserede i at kigge med. Sikkerhedsselskabet RiskBased Security fortæller, at der er lagt en 9.45GB stor SQL-fil ud på nettet med data fra nulled.io. Dataen indeholder brugernes e-mailadresser og kodeord - heriblandt e-mailadresser fra både den amerikanske og brasilianske stat. Dataen indeholder også en liste over 5.500 ulovlige køb og salg på nulled.io - f.eks. kreditkortoplysninger. RiskBased Security gætter https://www.riskbasedsecurity.com/2016/05/nulled-io-shouldve-expected-the-unexpected/ på, hvordan hacket er udført: 'Nulled.IO brugte det IP.Board community forum, er er kendt som IP.b eller IPb. Det lader til, at forumet også kørte et IP.Nexus-Setup til dets køb og salg samt nogle VIP-foraer blandt andet. Vi har ikke bekræftelse af, hvordan hacket er sket... ...men med 185 sårbarheder i IP.Board, er det ikke svært at komme med et gæt!' SQL-dumpet indeholder ud over handler og brugerinformation også 2.2 millioner forumindlæg.

Dårlig samvittighed får ransomware-bagmænd til at undskylde

I hvad der må siges at være et overraskende skridt, har skaberne bag den såkaldte ransomware 'Teslacrypt', lagt deres master-dekrypteringsnøgle ud på deres hjemmeside - tilsyneladende efter at have fået dårlig samvittighed. Ransomware er en type malware, der krypterer filer på de computere, de inficerer, så filerne ikke kan benyttes. Herefter afkræves ofrene penge for nøgler, der kan låse op for adgang til filerne igen. Forskere fra sikkerhedsfirmaet ESET havde i nogen tid holdt øje med Teslacrypt og lagt mærke til, at aktiviteten var nedadgående. Det fik en af ESETs eksperter, som går under aliaset BloodDolly, til at kontakte bagmændene bag Teslacrypt via den hjemmeside, som ofre var blevet henvist til for at betale løsepenge for deres filer. Her bad BloodDolly om master-dekrypteringsnøglen, en efterspørgsel som de imødekom ved at lægge den øverst på deres hjemmeside med ordene 'Projektet er lukket', 'vi er kede af det!' Med denne nøgle var BloodDolly i stand til at lave et lave et program, der kan låse op for alle filer, som TeslaCrypt har låst. Dette kommer blot kort tid efter at firmaet Kaspersky har udgivet et værktøj til at fjerne en anden ransomware, Cryptxxx.

Google gør klar til egentlig mobil VR

Google lægger an til en ny bølge af endnu kraftigere mobiltelefoner, højere opløsning og mere advancerede sensorer, med deres nye virtual reality-initiativ kaldet Daydream - https://newz.dk/vr-p-vej-ind-i-android-sammen-med-ny-hardware-fra-google. Det er ikke første gang Google forsøger at lave VR på telefonen. I 2014 lancerede de Google Cardboard der, som navnet antyder, er en lavprisløsning i pap. Daydream bliver mere advanceret, og vil derfor heller ikke fungere på nuværende telefoner, men Google fortæller, at de første telefoner, der understøtter Daydream, skulle komme på det Amerikanske marked til efteråret. Samsung, LG, HTC, Huawei, ZTE, Asus og Alcatel er alle med på bølgen, mens Sony endnu ikke har annonceret deres planer. Populære Google apps som YouTube, Street View og endda Google Play Store vil være tilgængelige i en VR udgave, og VR apps er på vej fra videotjenester som Netflix og HBO, samt spiludviklere som Ubisoft og EA. Telefonen fastgøres i et headset, og en controller bruges til navigation og interaktion. At Google tager 3D grafik på telefoner alvorligt kan også ses i, at Android N vil understøtte Vulkan API'en, afløseren til OpenGL, der også leverer ydeevne helt i top på PC'er.

Microsoft sælger ‘feature phone’ forretning

FIH Mobile, der er et datterselskab til Foxconn, køber sammen med finske 'HMD Global Oy' hele Microsofts flåde af 'feature phones'. Prisen er 350 millioner dollars. Microsoft købte i 2014 Nokia, der på tidspunktet var den største producent af enkle telefoner, der måske nok kan gå på internettet og lignende, men som er langt mindre featurespækkede end smartphones. Nokia var samtidigt et af de få selskaber, der havde satset på Microsofts mobilplatform. Efterfølgende gik Microsofts CEO, Steve Ballmer, af, og den nuværende CEO, Satya Nadella, skar drastisk ned i Nokias stab. 18.000 stillinger blev fjernet i 2014 og 7.800 i 2015. Nokia har tidligere på året lovet https://newz.dk/nokia-vender-tilbage. Dette kan blive understøttet af salget, da HMD Global Oy allerede har http://meremobil.dk/2016/05/nokia-kommer-tilbage-android-telefoner-paa-vej/ på selskabets nye enheder. Microsoft meddeler, at selskabet vil fortsætte med at udvikle smartphones og det medfølgende Windows 10 Mobile. Lumia-telefoner vil også fortsat blive supporteret.

117 mio. LinkedIn kodeord til salg

For fire år siden blev LinkedIn hacket, og man troede umiddelbart, at 6,5 millioner konti var berørt. Nu har en hacker ved navn 'Peace' dog sat mails og kodeord på 117 millioner LinkedIn-konti til salg. Dataen stammer angiveligt fra det fire år gamle angreb. Prisen for oplysninger på en LinkedIn-profil er fem bitcoin - der svarer til cirka 14.500 kroner. Det skulle give adgang til al persondata, korrespondancer og andet indhold på profilen. Databasen med de mange oplysninger skulle indtil nu være blevet holdt inden for en lille gruppe russere, skriver Motherboard. LeakedSource, der er en søgemaskine, som kræver betaling, skulle også ligge inde med informationerne.

iOS-opdatering låser iPads

Den seneste iOS-opdatering (iOS 9.3.2) lader til at låse iPads. Folk skriver på Twitter om, hvordan de https://twitter.com/search?src=typd&q=%40AppleSupport%20ipad%20pro efter gennemført opdatering. Flere brugere får følgende besked, når de vil tilslutte enheden til iTunes: 'The iPad could not be restored. An unknown error occured (56).' Opdateringen skulle lukke nogle sikkerhedshuller ved iPhone 6s og iPhone 6s Plus-telefoner med iOS 9.3.1, hvor man kunne få adgang til kontakter, beskeder, indstillinger og e-mails.

Tre internet-pionerer hædret ved awardshow

Tre personer, der på hver deres måde har gjort en forskel for internettet, blev i sidste uge hædret ved Internet Pioneer Awards under årets Internet Week Denmark. Tre priser blev uddelt inden for kategorierne 'Services og applikationer', 'Teknologi' samt 'Rethink'. Vinderen af Teknologi-prisen blev Bjarne Stoustrup, der som opfinder af programmeringssproget C++ har sat sit mærke på hver eneste computer, mobiltelefon, router etc. i hele verden. 'C++ er jo ikke lige det første, man tænker på, når man siger 'internettet'. Her er Google og Amazon osv. jo lidt mere eksotiske. C++ er lidt ligesom med rengøring - når man er færdig kan ikke se det, men det er helt nødvendigt. Derfor er det også dejligt at blive anerkendt for sit arbejde med sådan en pris,' lød det fra Bjarne Stoustrup. Prisen i kategorien Services og applikationer gik til Camilla Ley-Valentin og Martin Pronk, der er nogle af kræfterne bag Queue-it. Queue-it er den løsning, der forhindrer et website i at gå ned samt skaber en struktureret kø, når tusindvis på en gang f.eks. vil tjekke deres selvangivelse eller købe Justin Bieber-billetter. I kategorien Rethink gik prisen til Kirsten Sydendal. Som initiativtager til Facebook-gruppen Lolland Falster Lovestorm var hun med til at vise, hvordan sociale medier og menneskeligt engagement kan vende en shitstorm til en lovestorm.

Anon DDoSer Storbritanniens centralbanks mailserver

I fredags lukkede Storbritanniens centralbanks e-mailserver på grund af DDoS-angreb. Bag angrebene stod hackergruppen Anonymous, der senest har rettet skytset mod omkring 20 internationale banker. Ifølge IBTimes var seks internationale bankers websites nede i kortere perioder torsdag-fredag, skriver Version2. I samme række af angreb, under navnet 'Operation OpIcarus', er Iraks centralbank det seneste offer, skriver Anon News. I forhold til andre angreb, der har været rettet mod bankers hjemmesider, gik Anon i det britiske tilfælde mod mailserveren. Næste store fokusområde for Anonymous skulle være Paypal, det amerikanske aktiemarked (NASDAQ) og Børsen i New York (NYSE).

Firefox overhaler Microsofts browsere på desktop

Mozillas browser, Firefox, har med en ganske lille margin overhalet Microsofts to browsere, Explorer og Edge, i markedsandele på desktop. Det melder StatsCounter. Firefox står i målingen for 15,6 procent markedsandel, mens Internet Explorer og Edge sammenlagt tegner sig for 15,5 procent. 'Microsoft havde måske forventet et løft i markedsandel som resultat af lanceringen af Windows 10 med Edge, men det er endnu ikke sket,' udtaler CEO hos StatCounter, Aodhan Cullen. Alt imens Microsoft og Mozilla ligger i tæt kamp, er Google langt foran med en markedsandel for Chrome på 60,1 procent.