En sommer med hacking forude

Tyske Chaos Computer Club er en blandt flere udenlandske arrangører, der igennem mange år har haft succes med at afholde festivaler for hacker- og makermiljøet. Hidtil har dansk ...

Facebook vil overtage SMS-beskeder

Androidudgaven af Facebooks Messenger-app kan nu også håndtere SMS-beskeder. Som bruger skal man selv slå Messenger til som default-app til SMS. Når der er tale om en SMS-besked, skifter det blå design over til en lilla farve for at at signalere forskellen. Ud over support for tekst, billeder, video og lyd, understøtter SMS gennem Messenger også GIF, emoji og lokationsdeling. Facebook understreger, at ingen SMS-beskeder gemmes på selskabets servere men håndteres på helt traditionel SMS-vis. Derfor er eventuelle udgifter til afsendelse og modtagelse også helt traditionelle. iOS-brugere må fortsætte med at bruge andre veje til deres SMS-beskeder, fordi styresystemet ikke giver apps adgang til SMS-funktionen.

iOS 10 dropper bl.a. iPhone 4S og iPad 2

Apple afholder nu selskabets 27. udgave af udviklerkonferencen WWDC (Worldwide Developer's Conference) i San Francisco. En af nyhederne ved konferencens pressemøde er iOS 10, der udkommer i betaversion i juli. Den nye udgave af styresystemet understøttes af følgende hardware: - iPhone 5, 5C, 5S, 6, 6 Plus, 6S, 6S Plus, og SE. - iPad 4, iPad Air, og iPad Air 2. - begge iPad Pro-modeller. - iPad Mini 2 og nyere. - Sjette generation af iPod Touch. Dermed stopper understøttelsen af en række modeller - her i blandt iPhone 4S - der alle har det til fælles, at de gør brug af en version af Apples A5 SoC (System on Chip). A5 har været understøttet længere end tidligere generationer af chips og kom først på markedet i iPad 2, marts 2011. Serien af A6 SoC er sidste generation med 32-bit understøttelse hos Apple. Den bruges i iPhone 5 og 5C samt iPad 4.

iOS 10: Siri, nye funktioner og mulighed for at slette præinstallerede apps

Den kommende udgave af Apples iOS - iOS 10 - får en række nye funktioner - som selskabet selv kalder 'den største iOS lancering nogensinde for vores brugere'. I praksis er det blandt andet Telefonens 'lock screen' kan aktiveres ved at løfte telefonen. Funktionerne for 3D touch udvides, så man nu kan se indhold fra f.eks. en nyhedsapp uden at skulle åbne selve appen. Siri åbnes op, så appudviklere nu kan gøre brug af funktionen. WhatsApp, Skype og Slack er blandt de apps, som allerede understøtter funktionen. Siri er i den sammenhæng også blevet opdateret. Apple Maps får nyt design og flere funktioner så som visning af restauranter i området. Apple Music og Apple News får et redesign og sidstnævnte en mulighed for abonnementer i appen. En ny app - Apple Home - inkluderes. Den er beregnet til styring af diverse IoT-enheder (Internet of Things) i hjemmet. Telefonsvareren vil i iOS 10 kunne transkribere indtalte beskeder, så man kan læse dem uden at skulle ringe op til telefonsvareren. Besked-appen kommer til at understøtte afspilning af video og musik direkte i strømmen af beskeder, emojier bliver større, og man vil kunne omdanne ord til emojier. Sidst men ikke mindst vil man kunne slette nogle af de standard-apps, der følger med telefonen. Den nye 'feature' blev der dog ikke lagt vægt på i Apples præsentationen af iOS 10.

Facebook: Installér Moments eller vi sletter dine synkroniserede billeder

Billeddelings-appen 'Moments' fra Facebook får ekstra hjælp fra moderselskabet, der nu advarer de, som bruger selskabets 'Synced Albums' og Synced Photos'. Brugerne kan enten se frem til, at billederne slettes - eller de kan installere Moments inden 7. juli. Det har som forventet givet mange nye downloads af appen, mens alternativet til dette er at downloade billederne til ens egen computer inden 7. juli. Betanews bringer den e-mail, brugere har modtaget omkring ændringerne: We wanted to let you know that photos you privately synced from your phone to Facebook will be deleted soon. Earlier this year, they were moved to Moments, a new app from Facebook. If you want to keep your [number of photos], download Moments and log in before Jul 7. If you don't want Moments, you can also download these photos directly to your computer from your Facebook profile. Otherwise, they'll be deleted. This won?t affect photos or videos you've shared on Facebook. Moments lets you organize and privately share photos with friends. It's free on iOS and Android. Som det fremgår af e-mailen berører ændringerne ikke billeder og videoer delt på Facebook.

Microsoft køber LinkedIn

De to selskaber, Microsoft og LinkedIn, meddeler, at man nu indgår en definitiv aftale, hvor Microsoft køber LinkedIn-aktier. Med en aktiekurs på 196 dollars giver det alt i alt en pris på 26.2 milliarder dollars. LinkedIn vil beholde sit profil og uafhængighed, mens Jeff Weiner fortsætter som CEO i selskabet, skriver Microsoft i en pressemeddelelse. Opkøbet skulle efter planen være afsluttet ved udgangen af 2016. Microsofts Satya Nadella og LinkedIns Jeff Weiner udtaler sig om aftalen i denne video. https://youtu.be/-89PWn0QaaY Købet skal først accepteres af LinkedIns aktionærer og myndighederne.

RansomWeb angreb i kraftig vækst

https://newz.dk/universitet-betaler-ransomware-kriminelle, hvor IT-kriminelle gør filer på computere utilgængelige ved at låse dem, hvorefter de kræver penge for at låse op igen, men en web-baseret form for RansomWare, RansomWeb, er i kraftig vækst. Det fortalte sikkerhedsfirmaet High-Tech Bridge på Infosecurity Europe 2016 konferencen, der fandt sted i London i denne uge. Hvor RansomWare angriber filer på computere hos typisk firmaer eller større organisationer, så retter RansomWeb-angreb fokus mod databaser og filer tilknyttet hjemmesider. High-Tech Bridge observerede det først angreb i januar 2015 og advarer nu, at angrebene finder sted fem gange så ofte i 2016 som i 2015. Og der er desværre rig mulighed for de kriminelle. High-Tech Bridge forklarer, at angrebene bliver mere og mere sofistikerede og kombinerer en række forskellige metoder til at få adgang til hjemmesiderne. Den hyppigst brugte er SQL-injection. Med dem kan hackerne få adgang først til en SQL-database og dernæst til hele serveren. Men mange hjemmesider har også flere andre sikkerhedshuller. High-Tech Bridge, som også har en service til skanning af HTTPS-sikkerhed, fortæller, at blot 24,3 % af hjemmesider bruger ordentlige SSL/TLS konfigurationer, og hele 97 % af alle skannede hjemmesider benytter den usikre TLS 1.0 protokol. På trods af at flere hjemmesider prøver at beskytte sig ved brug af såkaldte Web Application Firewalls, er det ikke nok. High-Tech Bridge forklarer, at selv med dem, kan tre ud af fem sikkerhedshuller stadig misbruges.

Tre amerikanske selskaber får bøder for indsamling af brugerdata

Adobe, Pepsi-datterselskabet Punica og Unilever har i Tyskland fået bøder for ikke at have etableret alternative løsninger til indsamlingen af brugerdata - her seks måneder efter den transatlantiske aftale 'Safe Harbor' blev opsagt. Safe Harbor tillod selskaber i USA og Europa at dele brugerdata, men aftalen blev lukket ned på grund af frygt for, at oplysningerne gik videre til NSA. Bødestørrelserne er ikke noget, der i sig selv skulle give problemer for de tre selskaber - Adobe: 8.000 Euro, Punica: 9.000 Euro, Unilever: 11.000 Euro. Men bøderne peger på det problem, at der endnu ikke er skabt en efterfølger til Safe Harbor. Grundlaget for bøderne er en gennemgang af 35 'internationalt aktive selskaber med base i Hamburg'. Her fandt undersøgerne, at nogle selskaber havde ændret deres politikker for dataindsamling efter Safe Harbors afslutning, mens flere havde fortsat med den samme indsamlingspolitik - noget som dermed var uden hjemmel i gældende lovgivning. Bøderne skal ses som en advarsel, inden myndighederne tager kraftigere reprimander i brug.