Heliumfyldt 10TB Harddisk

Western Digitals GHST-division kommer nu med en 10TB harddisk fyldt med helium. Før man kan få fingre i den nye harddisk, skal man dog lægge cirka £600 i betaling - cirka 6.200,- kr. Harddisken er hermetisk lukket for at holde på heliummet og har syv lag til at gemme på - uden at harddisken er højere end normalt. Harddiskens struktur (PMR) gør den dog mere egnet til arkivering end til daglig brug. Konkurrenten Seagate har tidligere meldt ud, at selskabet ville komme med en 10TB harddisk på markedet i år, men den lader vente på sig.

Kazakhstan kræver permanent bagdør på indbyggernes enheder

Den kazakhstanske regering har vedtaget en lov, der siger, at alle landets internetbrugere skal installere et 'nationalt sikkerhedscertifikat' med indførelse 1. januar 2016. Det vil give myndighederne en permanent bagdør til al krypteret internettrafik i landet. Derudover vil cyberkriminelle, der forstår at misbruge certifikatet, kunne bruge bagdøren til en 'man-in-the-middle' opsnapning af f.eks. bankoplysninger. Certifikatet skal installeres på alle enheder, desktop, laptop, tablet og smartphone. Det medfølgende sikkerhedshul minder om de problematiske root certifikater, http://news.softpedia.com/news/Lenovo-Pushed-MitM-Capable-Browser-Add-On-Onto-Its-Products-473631.shtml og https://newz.dk/dell-maskiner-kommer-med-hackervenligst-certifikat er blevet kritiseret for. Det er dog muligt for udviklerne bag enhedernes styresystemer - bl.a. Microsoft, Apple og Google - at udsende sikkerhedsopdateringer, der i realiteten lukker for den kazakhstanske bagdør.

Tre år gammelt sikkerhedshul på millioner af enheder

Det er tre år siden, der blev påpeget et hul i sikkerheden omkring 'Remote Code Execution' (RCE) i en 'Portable SDK for UPnP' eller 'libupnp' komponenter - et library brugt i smartphones, routere, smart TV og andet elektronik, der er forbundet til internettet. Sikkerhedsfirmaet Trend Micro har påpeget sikkerhedshullet, der har været kendt siden 2012, for rigtigt mange enheder eller apps er ikke blevet opdateret. Det hullede 'Software Development Kit' (SDK) kan give hackere fuld kontrol over enhederne. Trend Micro har bl.a. samlet en liste over 326 apps fra Google Play Store, der stadig gør brug af den usikre SDK.

Guide: Fjern “reklamer” i Windows 10 startmenu

De Windows-brugere der har taget imod tilbudet om en gratis Microsoft Windows 10 opdatering, har måske også opdaget at Microsoft Windows 10 har en tendens til at foreslå apps i startmenuen som man ikke selv har bedt om. Flere brugere opfatter disse forslag som skjult reklame, og der er da også muligheder for at fjerne dem ved at http://www.groovypost.com/howto/turn-off-windows-10-start-menu-suggested-apps-ads/. Softpedia bringer en guide til hvordan man også kan fjerne "Get Skype" og "Get Office" knapperne fra startmenuen. Der har http://www.digitaltrends.com/computing/windows-10-start-menu-advert/ om hvorvidt startmenuen bliver en ny apps-reklameplads for alle de brugere der ikke aktivt slår app-forslag fra.

Office 365 nede torsdag

I torsdags havde vi en på nogle områder rolig dag på kontoret. Microsoft Office 365 var nede ikke bare hos os men på tværs af Europa. Det betød, at man som bruger ikke kunne tilgå Exchange e-mail kontoen - deraf den rolige dag, hvor vi kunne fokusere på nogle af de opgaver, der allerede lå på bordet. Nedetiden begyndte omkring kl. 9 og Microsoft havde fået styr på problemer igen omkring kl. 13.

Nutidens internet – fortidens design

Savner du halvfemsernes webdesign, når du browser? http://oldweb.today/ har løsningen. Her kan du vælge et gammelt design af et website - og samtidigt vælge hvilken ældre browser, du vil se websitet med. Det må kunne bringe enten smilet eller dårlige minder frem hos garvede webprogrammører. Systemet, der er Linuxbaseret, kan dog ikke emulere alle gamle browsere. Det er ikke muligt at vælge en OSX-native browser.

Bill Gates og Mark Zuckerberg bag ny, grøn fond

Facebooks Marks Zuckerberg er gået sammen med Bill Gates om at stifte en ny fond, der skal investere i grøn teknologi til energifremstilling. Fonden skal ifølge Zuckerberg 'investere i idéer, der har potentiale til at transformere den måde vi alle producerer og forbruger energi.' Ud over Gates og Zuckerberg indkluderer fondens medlemmer højtstående folk hos Amazon, Virgin, Alibaba, Linkedin og SoftBank. Den nye fond har fået navnet 'Breakthrough Energy Coalition' og kommer lige op til denne uges COP21 klimakonference i Paris.

Nyt sodium-baseret batteri (måske) på vej

Det sker med halvårligt mellemrum at der bliver rapporteret om en ny batteri-revolution der skal omvende den eksisterende levetid, form eller indhold på batterier; dette halvår er ingen undtagelse. Den første prototype af et Sodium-Ion batteri er blevet udviklet, der overholder industriens '18650'-standarden; altså et batteri der kan bruges direkte i industrien. Formålet med skiftet fra lithium til sodium er, at sodium, modsat lithium, ikke begrænset både i mængde og geografisk placering. Batteriet, der er en prototype, skulle kunne levere samme standard som regulære lithium batterier. '18650'-batterier finder man blandt som standard i bærbare computere.

Microsoft PowerApps – apps uden at skulle kode

Microsoft lancerer et nyt program, der skal gøre apps-udviklingen lettere. Selskabet håber, programmet vil blive brugt til at lave mobil- og webbaserede apps til brug i virksomheder. https://powerapps.microsoft.com/en-us/blog/introducing-microsoft-powerapps/, skal passe sammen med resten af Microsofts Officepakke og give brugeren mulighed for at bygge apps ved hjælp af simpel 'drag'n'drop'. Ingen kodning skal efter sigende være nødvendig. Microsoft har endnu ikke fortalt om prisen på PowerApps, men det kommer i følgende udgaver: Free, Standard, Enterprise. Prisen afhænger af, hvor mange slutbrugere ens apps skal have, og platformen skal kunne bruges på web, iOS og Android.

Googles 3D-briller testes i dansk skole

Elever på Holmegårdsskolen i Hvidovre har som de første i Europa stiftet bekendskab med Googles nye undervisningsprojekt 'Google Expeditions'. Tanken er, at eleverne skal opleve verden gennem virtual reality i stedet for kun at læse om den. Rent teknisk betyder det en tablet til underviseren og 3D-briller til eleverne - helt præcis Googles papæske-udgave med en telefon i. Enhederne bruger alle en Expeditions-app hvori underviseren kan vælge mellem flere hundrede 360-grader billeder fra spektakulære eller historiske steder - f.eks. den kinesiske mur. Det er et pioner- eller testprojekt fra Google, der ud over Danmark også testes i USA, Canada, Brasilien og Singapore.