Microsoft lancerer SQL server software til Linux

Den fulde version kommer om lidt over et år, men allerede nu viser Microsoft dele af deres SQL serversoftware til Linux - en platform selskabet tidligere har været alt andet end glad for. http://blogs.microsoft.com/blog/2016/03/07/announcing-sql-server-on-linux/, der er leder af Microsofts cloud og enterprise afdeling, vil det nye system 'enable SQL server to deliver a consistent data platform across Windows Server and Linux, as well as on-premises and cloud'. Dette skift i strategi kan ses som en del af en større helhed, hvor Microsoft forsøger at sprede sine produkter til mere end bare dets egne platforme. Cross-platform selskabet Xamarin er senest blevet opkøbt.

Facebook lapper sikkerhedshul, der tillader nulstilling af kodeord

Sikkerhedsforsker Anand Prakash har opdaget en sårbarhed i Facebooks betaportal (beta.facebook.com). Ved nulstilling af glemt kodeord på betaportalen fandt Prakash, at siden ikke blokerede brugere efter 10-12 forkerte gæt af den seks-cifrede kode, som sendes til brugeren. Forskeren brugte et script til at tjekke alle mulige kombinationer, indtil han gættede den korrekte kode. Herefter kunne han frit nulstille kodeordet til hans egen profil. Sikkerhedshullet gjorde det muligt at få adgang til enhver profil, man har enten e-mailadresse eller telefonnummer på. Facebook lappede sikkerhedshullet dagen efter, Prakash informerede om dets eksistens. Sikkerhedshullet rejser spørgsmål omkring betaplatformens sikkerhed, og hvorfor de to platforme ikke modtager samme sikkerhedsopdateringer.

Windows 10 Mobile udkommer måske i marts

Ifølge VentureBeat, sigter Microsoft efter at lancere Windows 10 Mobile i marts måned. VentureBeat skriver, at Microsoft vil håndtere lanceringen i to faser. Første fase vil være passiv, hvor brugerne manuelt skal opgradere deres Windows Phone til Windows 10 Mobile. Anden fase vil automatisk skubbe opdateringen til egnede Windows Phone-enheder. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår anden fase sættes i gang. Microsoft har ikke officielt bekræftet, at Windows 10 Mobile udkommer i marts måned. Styresystemet skulle oprindeligt være lanceret i december 2015.

Første Mac ransomware fundet i Transmission BitTorrent klient

Version 2.90 af BitTorrent klienten Transmission er måske inficeret med ransomware - det er dermed første gang denne type hacking er set på Mac. På Transmissionbt.com står følgende advarsel til brugerne: Using "Activity Monitor" preinstalled in OS X, check whether any process named "kernel_service" is running. If so, double check the process, choose the "Open Files and Ports" and check whether there is a file name like "/Users//Library/kernel_service". If so, the process is KeRanger's main process. We suggest terminating it with "Quit -> Force Quit" Version 2.92 af programmet fjerner ifølge Transmissionbt.com den omtalte malware. Denne ransomware skulle efter sigende vente tre dage med at kryptere harddisken, så de første meldinger om låste Macs kan komme i dag (mandag). Helt generelt krypterer ransomware harddisken på den ramte computer, og ejeren kan derefter vælge at købe sig fri ved at betale et beløb til hackerne.

Opfinderen af e-mail er død

Ray Tomlinson, manden, der i 1971 sendte den første besked mellem to computere på et netværk, er død. Tomlinson blev 74 år, og det er endnu ikke bekræftet, hvordan han døde. I 1971 opfandt Tomlinson det første netværksbaserede beskedprogram, som gjorde det muligt at sende elektroniske beskeder mellem brugere fra forskellige maskiner på samme netværk. På dette tidspunkt fandtes andre versioner af beskedprogrammer, som kun kunne sende beskeder til personer, der brugte samme computer. Tomlinson afsendte den første besked, mens han var ansat hos firmaet 'Bolt, Beranek and Newman'. Firmaet spillede en stor rolle i udviklingen af en tidligere version af internettet, Arpanet. Programmøren kom i 2012 i 'Internet Hall og Fame' for opfindelsen af e-mailprogrammet SNDMSG. Du kan se Tomlinsons optagelse i 'Internet Hall of Fame' https://www.youtube.com/watch?v=kJp0NHkBIAY&feature=youtu.be.

Bedre forlygter med LED-teknologi

Forskere på Fraunhofer Institute har udviklet en ny teknologi til bilforlygter, som automatisk tilpasser sig trafikken omkring bilisten. Teknologien udmærker sig ved at være specielt god til at kontrollere, hvornår den skal blænde op og ned og samtidig være mere energibesparende end mere traditionelle systemer. Holdet har koblet fire 256-pixel LED chips sammen med en 'driver chip' og opnår en høj opløsning, som gør det muligt at kontrollere lysdistribueringen ned til mindste detalje. Forlygterne tilpasser lysstyrke og -mængde efter behov ved at tænde og slukke individuelle dioder. Forskerne arbejder med to metoder til at skabe kontakt mellem pixels og 'driver chip' samt sørge for tilstrækkelig nedkøling af chippen. Den første metode inkluderer en legering i guld og tin på chippen i et mønster med afstande ned til 15 mikroner. I den anden metode bruges en 'nanoporøs' struktur i guld, som tilpasser sig komponenten og kompenserer, når ujævnheder og ændringer i afstande opstår.

Virtual reality rutsjebaner åbner i USA

Ni amerikanske Six Flags forlystelsesparker får virtual reality rutsjebaner denne sæson. I samarbejde med Samsung giver Six Flags gæsterne en virtuel oplevelse af at flyve som Superman eller bekæmpe aliens med Samsungs Gear VR-headset. Virtual reality-oplevelsen starter i det øjeblik, vognen forlader stationen. Gæsterne får en 360-graders 3D-oplevelse, som tilpasser sig brugerens hovedbevægelser. Ifølge Six Flags vil det visuelle matche rutsjebanens layout og være synkroniseret med rutsjebanens forløb for at mindske ubehag og køresyge. Virtual reality-udstyret vil inkludere controllere til starten af turen, hvor vognen trækkes opad. Her vil gæsterne kunne skyde med virtuelle pistoler i bedste videospilstil.

Hvordan sikres elsektoren mod hacking?

De decentrale kraftvarmeværker er som en del af det danske elnet ved at overgå til en styring, som foregår over internettet. Smart, men også med risiko for ubudne gæster i systemerne. Alexandra Instituttets Security Lab har været med til at udarbejde et Whitepaper, som skitserer fremtidens sikring af kraftvarmeværkerne og den måde, de kan udveksle data og styre, hvem der har adgang til hvad. I sidste ende handler det også om at kunne forhindre, at hackere går ind og styrer produktionen. I projektet CPHCOM skitseres bl.a. et proof-of-concept for Public Key Infrastructure (PKI), og hvordan det fungerer samt it-sikkerheden for danske kraftvarmeværker, og hvordan denne højnes ved at lære af forskellige forsøg på hacking. Alexandra Instituttets sikkerhedsekspert, Kasper Lyneborg Damgård, udtaler: Vi ved, at sikkerheden ikke er god nok, hvis kommunikationen ikke længere foregår via lukkede net. De eksisterende protokoller er ikke lavet til at understøtte sikkerheden, når værkerne kobles til internettet. De har en sikkerhedsmodel, der svarer til, hvad almindelige PC'er havde for 15 år siden. Du kan læse http://www.chpcom.dk/images/Pr%C3%A6sentationer/2016/WP5.4_-_Whitepaper.pdf

Stream PS4 spil til PC eller Mac

Med den kommende opdatering til PS4 - v. 3.5 - bliver det muligt at streame sit PlayStation 4 indhold over på PC og Mac. http://blog.us.playstation.com/2016/03/01/beta-for-playstation-4s-3-50-update-starts-soon-key-features-detailed/ er offentliggjort, mens den fulde version kommer senere på måneden. Indtil nu har Remote Play været forbeholdt PlayStation Vita, PlayStation TV samt nogle Xperia-telefoner. Derudover indeholder opdateringen bl.a. mulighed for inkognito-mode, notifikationer for venner, der er online, og planlægning af multiplayerspil. Denne opdatering kommer, samtidigt med Sonys lukning for salg af PlayStation TV i Japan, og selskabet ser måske PS4 som fremtidens konsol på bekostning af andre modeller. Konkurrenten Microsoft har sidste år gjort det muligt at streame indhold fra Xbox One konsollen til PC, og Steam har med Steam Link mulighed for at streame PC-indhold til TV.

Dansk VPN-udbyder blokeret af Netflix

Den danske udbyder af VPN, CitizenVPN, melder nu, at tre af selskabets servere er blevet blokeret af Netflix. Det gælder den amerikanske, engelske og tyske. Netflix er, som vi https://newz.dk/netflix-begynder-at-h-ndh-ve-vpn-forbud, i gang med at blokere for VPN-udbydere for at hindre, at folk i Danmark f.eks. ser indhold fra den amerikanske udgave af Netflix gennem VPN. Ud over de sikkerhedsmæssige grunde til at bruge en VPN, er der også markant mere indhold på den amerikanske eller engelske udgave af Netflix. Ifølge Version2 forventes det, at Netflix blokerer IP-adresser på VPN-udbydere ud fra lister udarbejdet af firmaer, der er specialiseret i at indsamle den type information. Derfor er det indlysende svar fra VPN-udbydere også at skifte IP-adresse på den blokerede server. Andre websites som hulu.com, der bl.a. har nyeste afsnit af The Simpsons, har også blokeret for CitizenVPN.