Svenske nyhedssider rammes af DDoS-angreb
Lørdag aften var mere end syv svenske nyhedssider nede på grund af DDoS-angreb. Dagens Nyheter, Expressen, Aftonbladet og Svenska Dagbladet er blandt de ramte sider.
Angrebet varsledes via en anonym Twitter-konto kort tid før, den første side var nede. I et tweet stod der, at den svenske regering og 'propagandaspredende' nyhedssider de følgende dage ville blive udsat for angreb.
Det vides endnu ikke, hvem der står bag angrebet. Svensk politi har kontaktet nationale og internationale partnere og arbejder nu på at få et billede af situationen.
En stor del af DDoS-trafikken kom fra Rusland, men politiets erfaring er, at dette kan være en afledning, der peger efterforskningen i en anden retning end gerningsmanden.
Ifølge politiet, er angrebet er et af de mest koordinerede DDoS-angreb i Sverige.