Gratis Xamarin til udviklerne
Microsofts kodeplatform, Xamarin, bliver gratis at bruge for udviklere. Dermed bliver det muligt at udvikle apps til iOS og Android direkte fra Visual Studio ved hjælp af .Net.
Det sker i et forsøg på at få flere udviklere over på platformen.
Som bruger af Xamarin kan man udvikle sine apps i C#, hvorefter Xamarins SDK giver mulighed for at køre appen på iOS- og Android-enheder. Alle brugere af Visual Studio får denne mulighed lige gyldigt hvilken version, man bruger.
Samtidigt lancerer Microsoft også Xamarin Studios, der er en Mac-udgave af programmet.
Xamarin, SDK, runtime, libraries og værktøjer bliver også open source i forbindelse med .NET Foundation i løbet af de kommende måneder.