Surface Phone skal være den sikreste telefon

Mens Microsoft i år tager fat på udrulningen af mobiludgaven af Windows 10, har selskabet også andre mobile kort i ærmet. En helt ny 'Surface Phone' skulle angiveligt være på trapperne fra de samme folk, som udviklede Microsofts Surface tablet. Rygterne går på, at enheden kan lanceres til april næste år. Fokus ved Surface Phone skulle være 'produktivitet' og lægger sig derved op ad førnævnte tablets designproces og måske mere i retning af 'business' end privatperson som slutbruger. Derudover skulle Microsoft ønske at gøre Surface Phone til den mest sikre telefon i verden. Hvilke krypteringsteknologier, loginforanstaltninger og lignende det så betyder, må tiden vise. Sammenkædningen af business og sikkerhed er noget, BlackBerry i flere år har kæmpet for at gøre til en levedygtig platform. Skulle Surface Phone komme på markedet, kan den canadiske mobilproducent måske se øget konkurrence om selskabets allerede https://newz.dk/facebook-og-whatsapp-dropper-blackberry-support.

SHA-1 certifikat på vej ud af Windows med sommeropdatering

Når sommerens 'Windows 10 Anniversary Update' fra Microsoft sendes på gaden, bliver det første skridt til udfasning af SHA-1 cerfitikater i browserne Edge og Internet Explorer. Fra og med denne opdatering vil browserne som udgangspunkt se certifikater signeret med SHA-1 som usikre. Brugere vil stadig kunne tilgå sites, der gør brug af SHA-1-certifikater, men 'lås-ikonet' i adresselinjen skiftes til at signalere et usikkert site. Næste skridt for Microsoft bliver en komplet blokering af SHA-1 certifikater. Dette sker i februar 2017. I oktober 2015 blev der demonstreret store svagheder i SHA-1 algoritmen, og den har siden da været anset som usikker. Mozilla var hurtig til at http://news.softpedia.com/news/mozilla-outlines-plan-to-phase-out-sha-1-certificates-as-1-million-sites-still-employ-them-495011.shtml med klare signaler til brugeren. Microsoft og Google har også tidligere udvist interesse for at https://newz.dk/google-overvejer-tidligere-afvisning-af-sha-1-certifikater.

Højesteret vil give amerikansk politi yderligere beføjelser overfor VPN- og Tor-brugere

Den amerikanske højesteret har godkendt en lovændring, der giver politiet nye beføjelser i forhold til brugere af VPN og Tor-netværket. Gennemføres lovændringen, får myndighederne lov til at overvåge og hacke computere - det gælder både for enheder ejet af amerikanere og af udlændinge. Den nye 'rule 41 of the Federal Rules of Criminal Procedure' giver politiet adgang til at hacke, gennemsøge og konfiskere computere, hvis ejerne er mistænkt for at være engageret i 'skjult kommunikation' ('concealed traffic'). Derudover går lovteksten ikke ind i tekniske detaljer omkring, hvad skjult kommunikation i praksis er. Men det ligner umiddelbart, at pilen peger på teknologier, som skjuler, ødelægger eller sletter data omkring brugerens onlineaktiviteter. Det inkluderer VPN og Tor-netværket- blandt andet. Kritikere af lovteksten peger på, at selv mindre ting som ikke at ville dele sin lokation med browseren eller forkerte lokations-indstillinger i Twitter kan anses som et forsøg på at skjule korrekt data. Den amerikanske kongres har nu indtil 1. december til at afvise lovændringen, hvis den ikke skal træde i kraft.

McLarens biler afhængige af 20 år gammel Compaq laptop

Hos producenten af racerbiler, McLaren Automotive, står en række Compaq LTE 5280 bærbare. De er fra start-halvfemserne og derudover et meget vigtigt bindeled mellem fabrikkens DOS-baserede software og bilerne. I førnævnte laptops sidder CA-kort (Conditional Access), som er krævet for at få adgang til DOS-softwaren. På den måde kan McLarens software ikke bare kopieres og bruges af andre. Men til gengæld har man indtil nu været afhængig af de aldrende computere, der begynder at være mærket af tidens tand. McLaren arbejder dog på et nyt interface, der kan køre på moderne bærbare PC'er.

Facebook kommer på Microsofts bot-framework

Messenger-appen fra Facebook er nu på listen over kanaler (eller programmer), der understøttes af Microsofts Bot Framework. Andre understøttede kanaler er SMS, Office 365 Mail, SKype, Slack, GroupMe og Telegram. Microsoft håber, udviklere vil bruge dets framework til at udvikle egne bots, der kan forbindes. Bots er små applikationer, som reagerer på brugeres spørgsmål - enten med svar eller uddybende spørgsmål. Dette 'mellemled' skal få interaktionen med computere til at virke mere menneskelig. Disse bots bliver også mere sofistikerede med tilføjelse af kunstig intelligens, så pizzariaets bot f.eks. kan huske dine valg fra tidligere og måske komme med forslag, der falder i din smag.

Mand nægter at dekryptere sine filer – fængsles på ubestemt tid

I Philadelphia er en mand fængslet på ubestemt tid, fordi han ikke vil dekryptere filerne på to eksterne harddiske. Det sker i en sag, hvor manden er mistænkt for besiddelse af børneporno. Harddiskene er beskyttet med Apples FileVault software. Manden har nu siddet fængslet i syv måneder, og først når han accepterer rettens ordre, kan han blive løsladt. Ud over to vidner, der mener manden har børneporno på de to harddiske, er der ingen konkrete beviser mod manden.

Ny Facebook-app til Windows 10

Facebook har netop frigivet den officielle Windows 10 Facebook app samt Facebook messenger - mobiludgaven er på vej. Desktopversionen understøtter blandt andet live tiles og notifikationer, og selve udseendet minder meget om websiteudgaven. Derudover er Instagram til Windows 10-telefoner også lanceret. Den app lever op til indhold og funktioner fra iOS- og Androidudgaverne.

Dansk afdeling af Anonymous bryder med AnonHQ

Ugennemsigtighed omkring indtjeningen og støtte til en specifik politiker er to af grundene til, at Anonymous DK nu bryder med AnonHQ - der må ses som moderorganisationen for netværket af hackere. AnonHQ tjener penge på merchandise som for eksempel t-shirts. Overskuddet her fra skal efter organisationens regler gå til drift af servere og andet. Når dette er betalt, skal resten af et overskud gå ubeskåret til hjælpeorganisationer, og alt sammen skal gøres med fuld gennemsigtighed, så alle kan følge med i regnskaberne. Anonymous DK mener, dette ikke sker. Samme problematik gælder bannerreklamer på AnonHQs sider. Her forsvinder pengene igen uden dokumentation for forbruget, mener den danske afdeling. Den demokratiske præsidentkandidat, Bernie Sanders, er ifølge udbryderne blevet direkte fremhævet som ham, medlemmer af Anon bør stemme på. Denne politiske udmelding er også i direkte modstrid med organisationens oprindelige udgangspunkt, skriver Anonymous DK på deres Facebookprofil.

VR-udgave af Tjernobyl-området på vej

Det polske selskab Reality 51 arbejder på en virtual reality-udgave af området omkring Tjernobylværket, der for 30 år siden sprang i luften og gjorde området ubeboeligt på grund af radioaktiv stråling. Tre måneder efter katastrofen havde 31 mennesker mistet livet på grund af den stråling, de havde været udsat for - bl.a. rednings- og oprydningsarbejdere. Mange har måttet leve med følgesygdomme og forhøjet kræftrisiko efterfølgende. Titusinder måtte med kort varsel forlade deres hjem. I denne video forklares selskabets planer for en VR-app, der ved hjælp af droneoptagelser, 360-graders video og tusinvis af fotografier giver brugeren mulighed for at besøge spøgelsesbyen Pripyat og selve atomkraftværket. https://youtu.be/reIzoNE9WcE Appen lanceres efter planen i juni, og en del af indtjeningen går til velgørenhedsorganisationer med fokus på de efterladte fra katastrofen. Oculus Rift understøttes som det første, mens PlayStation VR og HTC Vive følger senere.

Android TV app nu til iOS

Efter at have understøttet Android som platform for styring af Android TV kommer der nu også en iOS-version. Dermed kan man styre sine Google-udstyrede enheder og TV fra sin iPhone. Der er ingen direkte nyheder i appen, men muligheden for at få forbindelse via BlueTooth er væk i iOS-udgaven. Er iOS-enheden på samme Wi-Fi som fjernsynet, kan dette styres ved klik i appen eller stemmestyring.