Bologna rykker op i Serie A
Bologna rykker op i Serie A som følge af 1-1-resultatet tirsdag aften mod Pescara efter kun en enkelt sæsons fravær fra støvlelandets bedste række.Tirsdagens kamp var den sidste og afgørende playoffkamp. Selvom første kamp endte 0-0 og Pescara dermed efter normale standarder burde gå videre på udebanemål - tirsdagens kamp blev spillet i Bologna - så er reglerne lidt anderledes i denne sammenhæng.Reglen i italiensk playoff er nemlig, at det ved uafgjort i begge kampe er slutplaceringen i tabellen, der tæller, og her sluttede Bologna på en højere plads i Serie B end Pescara.