Blog: IT-Operationen: En sikkerhedschefs mareridt?

Ifølge "Verizon 2015 Data Breach Investigations Report" skyldes 30 % af alle datatab i 2014 fejl hos medarbejdere. Ud af disse fejl er 60 % begået af systemadministratorer. Særligt slemt står det til i det offentlige, IT-sektoren og sundhedssektoren. Fejlene kan være alt fra at sende data til de forkerte, programmeringsfejl, manglende udbedring af sårbarheder, publicering af forkert data eller blot fejlkonfigurationer.