Blog: Tuder du også over regeljunglen? Hjælp med oprydningen!

Som iværksætter bliver man ind i mellem inviteret til at deltage i forskellige tiltag i offentligt regi. Ofte med formål at forstå og forbedre vilkår og rammer for mindre og/eller nyere IT-virksomheder, som der tilsyneladende breder sig en vis erkendelse af nok kommer til at spille en rolle i finansieringen af velfærden i de kommende årtier.

Et af de initiativer, jeg har valgt at sige ja til, hedder Virksomhedsforum for Enklere Regler.